ØSTERLARS BORGERFORENING



Østerlars har meget at byde på og er især kendt for Østerlars Kirke men også Middelaldercentret, Østerlars friskole og skibakke.


ØSTERLARS KIRKE

Østerlars Rundkirke er et besøg værd med restaurerede kalkmalerier og en altertavle udsmykket med to malerier af Paul Høm. Der er gudstjeneste hver søndag og jævnligt koncerter i kirken. Se iøvrigt dagspressen.

 

Østerlars Kirke
Efter gudstjeneste i Østerlars kirke


HISTORIE

Historisk opstod Østerlars som bysamfund ved opførelsen af lokalbanen d. 27 juni 1916, hvor der blev opført en stationsbygning af den kendte akitekt Karl Fisker.
Hvordan Østerlars og omegn så ud tidligere kan studeres ved at gå ind på Bornholms Regionskommunes hjemmeside . Her kan man under Bolig og ejendom se geografiske kort fra så langt tilbage som 1864. Hvis man er lokalhistorisk interesseret kan man finde oplysninger i den historiske forening på Bornholm.

 




DET DAGLIG LIV

I Østerlars spiller Dagli Brugsen med posthus og apoteksudsalg en central rolle og benyttes af mange i Østerlars og omegn. 
   

Der er flere busstoppesteder i Østerlars. I starten af Gudhjemvej, på begge sider af hovedgaden ved benzintanken nær Dagli Brugsen ved Østerlars friskole samt ved Østerlars-Gudhjem skole med  busforbindelse til bl.a. Rønne, Allinge og Svaneke .

Mange cykelturister gør holdt her da det ligger på cykelruten fra Stavehøl til Almindingen.



Dagli Brugsen i Østerlars med gode friske varer

LAND OG BY

I området omkring Østerlars produceres kvalitetets fødevarer; kød, frugt og grøntsager på flere gårdbutikker bl.a. på Krogsholm Frugt og Grønt og Nydal Gårdbutik. I Østerlars er der et savværk , flere, galle kunsthåndværkererier og antikvitetshandel.



Markerne klargøres Forår ved Åløsevej


NATUREN

I Østerlars omegn kan opleves en storslået natur i form af skove, åer og vandløb. Danmarks største lodrette vandfald Stavehøl ligger på cykelvejen fra Gudhjem og er lige facinerende sommer som vinter. Aktiviteter i den Bornholmske natur er samlet på en ny hjemmeside ligesom man kan se hvad der sker på NaturBornholm på deres hjemmeside. 

Er man interesseret i svampe kan man se hvad  Svampevennerne arrangerer af svampeture. Østerlars sogn grænser op til Almindingen og cykler man dertil er traktørstedet Ekkodalshuset et besøg værd.
Ikke langt fra Østerlars ligger Ølene vildtreservat hvor man kan være heldig at se traner og andre sjældne fuglearter. Dansk Ornitologisk Forening har en  lokalafdeling på Bornholm som jævnligt arrangerer fugleture på øen.



Ved Lindehøje Forår ved Åløsevej



MIDDELALDERCENTERET

Om sommeren trækker Middelaldercentret mange turister til især til det store middelaldermarked med ridderturneringer.



Middelaldercentret